Netværksprisen

Malerfirmaet Helge og Michael Jørgensen A/S kåres som vinder af Netværksprisen 2007 i kategorien ’Virksomheder med under 100 ansatte.

 

Dommerkomitéens begrundelse:
Malerfirmaet Helge & Michael Jørgensen A/S i Brabrand er kåret for at yde en meget bred, social indsats, der gennemsyrer hele virksomheden.

Virksomheden har vist sig som socialt ansvarlig i mere end 30 år, baseret på ejernes personlige engagement. Man har bl.a. formået at skabe en meget rummelig arbejdsplads, hvor 9 ud af 22 ansatte har anden etnisk baggrund end dansk, og har ligeledes gjort plads til andre udsatte grupper og medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Fx har virksomheden p.t. en lærling med ADHD.

Dommerkomitéen vil med kåringen fremhæve Helge og Michael Jørgensen A/S som et eksempel på en mindre håndværksvirksomhed, hvor sund forretning, tilfredse kunder og høj kvalitet i arbejdet går flot hånd i hånd med udvisningen af et ægte socialt ansvar.

På Dommerkomitéens vegne
Henriette Fenger Ellekrog
Koncern HR direktør, SAS Group
Formand for dommerkomitéen 2007

www.netvaerksprisen.dk